Vari
Halvaber er hele dyr
Alle aber tilhører gruppen af dyr, kaldet primater. De deles op i aber og halvaber. Alle lemurer er halvaber, og de findes kun på Madagaskar. I Abeskoven kan du fantasere dig til Madagaskar, når du går igennem skoven hos de meget forskellige lemurarter.
Høres overalt
Varien, en af de største lemurarter, er mere upåvirket og reserveret end kattaen. Vari lever i de øverste lag i skoven og har mange forskellige lyde, bl.a. laver flokken et højt markant territorie kald, der skabes ved at flokmedlemmerne hverisær laver forskellige lyde. De gør det for at fortælle, at her er deres område – og det kan høres i hele Abeskoven og helt ud på Savannen i Knuthenborg Park & Safari.
Meget forskellige men meget ens!
Varien findes i flere forskellige farvekombinationer og med forskellige aftegn - de tilhører samme art og opdeles derfor i underarter. I Knuthneborg Park & Safari kan du opleve den røde vari Varecia variegata rubra og den sort-hvidbrogede Varecia variegata variegata.
Ude i naturen ser varier, der lever i samme område, ens ud. Udseendet variere dog noget fra den ene ende af deres udbredeelse til den anden. Den røde vari lever i det nordøstlige hjørne af variernes udbredelsesområde - afskåret af en bred flod fra de sort-hvidbrogede. De sort-hvidbrogede har en noget større udbredelse og har forskellige aftegn, afhængig af hvorfra på Madagaskar de stammer.