Baktrisk kamel
Et sandt ørkendyr
Den topuklede kamel findes i vild tilstand i Centralasien og er truet. Baktrisk kamel er fint tilpasset til et liv i den barske ørken: De lange øjenvipper beskytter mod sand i øjnene, og den kan lukke næseborene og begrænse vandfordampningen fra kroppen. De brede fødder forhindrer, at kamelen synker ned i ørkensandet. Der er ikke vand i puklerne – de er fedtdepoter.

Laset kamel
Først på sommeren ser baktrisk kamel iøjnefaldende laset ud, fordi den fælder vinterpelsen i store totter. Kamelen bruges som ride- og lastdyr, ulden bruges til fremstilling af tøj, huden til teltdug, mælken og kødet er eftertragtet, og gødningen bruges til opvarmning.
Ikke truet
Uddød