Kinesisk Muntjak
Gemt i underskoven
Kinestisk muntjak kaldes også Reeve's muntjak. De er omkring 40-45 cm høje og hører til de små hjortearter. Som andre hjorte er de meget årvågne og pga. deres lille størrelse meget sky. De skjuler sig godt i den tætte underskov, hvor de også finder deres føde. Knobber, blader og kviste samt nedfalden frugt er det typiske fødevalg i naturen. Et Reeve's muntjak-kid er på størrelse med et stort marsvin, når de fødes med hvide pletter i pelsen.
Oktober 2007: Små og sky hjorte
Sent fredag d. 12. oktober 2007 ankom to af Knuthenborg Park & Safaris dyrepassere med tre kinestiske hjorte fra Jyllands Park Zoo.
Hjortene er af arten kinestisk eller Reeve's muntjak og har været på ønskelisten en del år. De tre sky hjorte kan være meget svære at få øje på i deres nye overvældende verden nær Skovridergården. De skjuler sig godt i den tætte underskov. Der er endnu ikke sat tid på, hvornår dyrene flyttes til et anlæg, hvor de kan ses rigtigt. Det er planen, at de i fremtiden skal gå i et område, hvor gæsterne kan komme helt tæt på de små dyr.
- og allerede en unge...
Søndag morgen d. 28. oktober var de 3 muntjak blevet til 4. Den ældste hun havde født en unge og som andre hjorte lå den og skjulte sig i den høje bevoksning. Reeve's muntjak kid er på størrelse med et stort marsvin, når de fødes.