Kort &
Billetter

Archeria crassidisca

At kunne svømme og kravle

Archeria har med sin krokodillelignende krop og ålelignende hale bevæget sig problemfrit rundt i permtidens vande. I sit gab har den haft omkring 200 små tænder som den har brugt når den har jagtet sin yndlingsspise, mindre fisk. Dens krop er aflang og dens flade hale og lemmer med svømmehud har højst sandsynligt fungeret som padler. På denne måde har den let kunnet bevæge sig rundt ude på dybt vand hvor dens aflange krop har strøget gennem vandsøjlen med hjælp fra sine padlende arme, ben og hale.

Nogle forskere har dog også foreslået at den kan have brugt sine fire ben til at gå rundt på havbunden eller kravle over forhindringer. Archeria crassidiscas krop viser dermed tydeligt overgangen fra fisk til firbenede dyr.

Størrelse: Op til 2 meter lang

Vægt: Uvist

Periode: Tidlig permtid (299 – 290 millioner år siden)

Føde: Kødæder

Levested: I vand

Fundsteder: Texas og Oklahoma