Billetter

COVID-19 information

Siden opdateres løbende. Senest opdateret 9. februar 2021.

Vi følger Covid-19 udviklingen tæt, og når vi åbner den 1. april, tager vi ekstra forholdsregler – også flere end de anbefalede, der er gældende på dette tidspunkt, for at beskytte vores gæster, personale og dyr. Når vi nærmer os åbningen, giver vi mere specifik info om, hvad det indebærer, så vi alle kan passe godt på hinanden.

Særligt vedr. Knuthenborg Camp

I kan stadig booke overnatning i Knuthenborg Camp, da der i vores luksus-safaritelte og hytter er eget bad, toilet og køkken. Alle teltene bliver efter hvert besøg grundigt rengjort, og der er god plads til naboteltet, så ingen kommer for tæt på hinanden, således I kun er i nærheden af jeres egen familie. Ligeledes laver I jeres egen mad, og hvis I har bestilt grillpakker vil disse stå klar til jer, når I ankommer.

Udover vores normale, grundige rengøring af alle telte og hytter i Knuthenborg Camp, bliver alle overflader, gribeflader og kontakter desinficeret efter hvert ophold. Alle madrasser har fået heldækkende betræk på, som også desinficeres efter hvert ophold. Der er selvfølgelig håndsprit i alle telte og ved alle grillhytter i camp områderne.

I tilfælde af, at myndighederne lukker Knuthenborg Camp ned i den periode, I har booket overnatning, så kan I vælge at blive ombooket til en anden dag i sæson 2021 eller få et gavekort, der kan benyttes i sæson 2021 eller sæson 2022.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed og glæder os til at byde jer velkommen til en oplevelse vildere i Nordeuropas største safaripark.