Kort &
Billetter

Edops craigi

Blandt summende kæmpeguldsmede, paderokker og meter lange tusindben

Edops var Eryops’ lidt ældre fætter (’mere primitiv’ som man kalder det på palæontolog sprog). Edops er opstået i tiden lige før perm, nemlig kutiden. Et perfekt sted for et enormt tudselignende væsen som vores Edops craigi. I kultiden spredte de største dampende skovlandskaber sig. Herinde i nærheden af en sø har Edops ligget og hygget sig i nedfaldne blade og kogler. Ingen fugle har endnu set dagens lys så her er tyst og roligt, kun afbrudt af et plask i vandoverfladen fra en fisk, en summen fra en kæmpeguldsmed og en knasen i skovbunden da et flere meter langt tusindben vandrer gennem en bunke af døde paderokker.

Men så kommer permtiden og klimaet skifter til i perioder at være tørt og goldt. Det har været en omvæltning for vores store padde, Edops, og derfor holder hun sig nær permtidens vande. Hun har nemlig endnu ikke udviklet en måde at kunne lægge æg på land, så de nyfødte Edops unger udklækkes i vand. Her i vandkanten ligger den voksne Edops og venter på at ungerne er blevet store nok til at komme op på bredden, og mens hun venter, ligger hun på lur efter lækkert kød at sætte tænderne i – måske den fisk der plaskede med halen i vandoverfladen. Edops betyder faktisk ’svulme hoved’ pga. sin enorme næsetip og bittesmå næsebor – prøv selv at se. Man kan finde Edops fossiler i de røde sandsten som kaldes ’Texas Red Beds’.

Størrelse: Op mod 2 meter lang

Vægt: Op mod 200 kilo tung

Periode: Sen kultid til tidlig permtid (303,7-293,5 millioner år siden)

Føde: Kødæder

Levesteder: På land og i vand

Fundsteder: Texas