Kort &
Billetter

Baktrisk kamel

Levested
Overalt i verden i zoologiske haver og hos private. Den vilde kamel er en anden art

Alder
Op til 30 år

Vægt
Hanner: 400-650 kg
Hunner: ca. 10% mindre

Højde
1,6 – 1,8 meter til skulderen

Drægtighed
12-14 måneder

Antal unger
1-2 kalve hvert 2. år

Status
Den baktriske kamel i zoologiske anlæg og hos private er ikke truet, men den vilde baktriske kamel Camelus Ferus er kritisk truet

Vidste du, at…

  • der findes kun cirka 650 vilde kameler i naturen. Arten hedder Camelus Ferus og lever i Gobi ørkenen i Asien. Alle kameler i zoos og hos private rundt om i verden er baktriske kameler.
  • kamelen er et flokdyr, der består af en han og hans harem af hunner samt unger. Kalvene lever tæt på deres mødre indtil de er 3-4 år.
  • det er en skrøne, at kameler har vand i puklen og derfor kan gå længe uden vand. Puklen består af fedt, som der kan trækkes energi fra i perioder med lidt foder.
  • en kamel kan dog gå længe uden at drikke vand, fordi den har flere måder at spare på vandet i kroppen.
  • kameler sveder ikke. Når det bliver rigtig varmt, og temperaturen stiger, så regulerer kamelen sin kropstemperatur tilsvarende. Den stiller sig også med fronten mod solen, for det reducerer mængden af sollys, der rammer kroppen, og på den måde bliver den mindre ophedet. Når kamelens kropstemperatur også er høj og ikke så ophedet, så sveder den ikke, og derved sparer den på vandet.
  • for at beskytte øjnene fra sandfyldte ørkenvinde har kamelen lange tykke øjenvipper. Hvis der alligevel skulle komme sand ind, har den et ekstra øjenlåg, der fungerer som vinduesvisker.
  • i øjeblikket består kamel-flokken i Knuthenborg kun af hunner. Flere af dem er født i parken.

Mød vores flok af baktriske kameler på Skovridersletten.