Donér din hest
I Knuthenborg Safaripark gør vi meget for at dyrene lever et naturligt liv, hvorfor det er vigtigt at vores rovdyr, herunder løver, tigre og ulve, får hele stykker kød, således de har en naturlig ædeoplevelse.
Vi tager derfor med glæde imod levende heste, som ikke længere trives og det er blevet tid til det sidste farvel.
I Knuthenborg bestræber vi os på at møde enhver ejer og hest med empati og ro, så den sidste rejse bliver god og tryg.
Når hesten er læsset af, så bliver den lukket på en fold og får lidt foder at falde til ro på, når dette sker, så vil vores dygtige skytte aflive hesten hurtigt og smertefrit.
Praktisk information:
- Vi har desværre ikke mulighed for afhentning på hjemmeadressen.
- Hesten skal komme med en slagteattest fra egen dyrlæge for at bekræfte, at den er godkendt som foder. Denne attest må ikke være mere end 48 timer gammel.
- For at overholde hesteloven skal hesten være chipmærket og have et hestepas, der skal medbringes sammen med slagteattesten.
- Det skal oplyses, hvis hesten er nervøs eller uligevægtig.
- Hesten kan indleveres efter aftale, men typisk vil tidspunktet være om formiddagen på Knuthenborg Allé 2, 4930 Maribo.
Kontakt os direkte på mail@knuthenborg.dk eller telefon: 54 78 80 89.