Billetter

Planlæg

Planlæg dit besøg i Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark er for alle! Men med så mange muligheder, opstår der naturligvis også spørgsmål. I menuen herunder kan du finde svar på nogle af de mest søgte spørgsmål.

Godt at vide før og når du besøger os

Adresse

Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo

Så kort tid tager det

  • København: 1 time 20 minutter
  • Ringsted: 1 time 10 minutter
  • Næstved: 1 time
  • Køge: 1 time 5 minutter
  • Vordingborg: 35 minutter
  • Nykøbing F: 30 minutter
  • Nakskov: 30 minutter
  • Svendborg: 1 time 40 minutter
  • Odense: 2 timer 10 minutter

Man kan desværre ikke leje en bil af Knuthenborg.

På dyrenes præmisser

Al færdsel i parken foregår på dyrenes præmisser. I får den bedste oplevelse ved at omgås dem stille og roligt. I færdes på eget ansvar i Knuthenborg, både personligt og materielt. I kan komme rundt i jeres bil eller bus, på motorcykel eller cykel – eller du kan nyde parken til fods. Du skal dog være opmærksom på, at afstandene er store: Der er 23km veje i safariparken!

Kørselshastigheden er maks. 30 km/t overalt i safariparken. I Tiger- og Ulveskov dog maks. 10 km/t.
Hold tilbage for dyrene og vær opmærksom på unger og liggende dyr – kør derfor kun på vejene.

Fodring af dyrene er forbudt!
Dyrepasserne fodrer dyrene hver dag og sikrer at dyrene får præcis den type og mængde foder, som de har brug for. Andet eller mere foder kan gøre dyrene syge – derfor er det ikke tilladt for gæsterne at fodre vores dyr!

I de af dyrenes områder hvor udstigning er tilladt gælder følgende:

  • Rygning forbudt.
  • Børn under 15 år skal være ledsaget og under opsyn af voksne.
  • Din bil skal til alle tider være under opsyn.
  • Hunde skal naturligvis blive i bilen.
  • Rør gerne ved dyrene, dog ikke kamelerne.
  • Respektér hvis dyrene trækker væk eller holder sig på afstand.
  • Dyr med unger kan være afvisende, dette gælder f.eks. vandbøflerne.
  • Hav respekt for dyrene og undlad at nærme dig fra en uventet vinkel, f.eks. bagfra, så de bliver overraskede.

I områder med andre farlige dyr
I områder med farlige dyr (bl.a. Ulveskoven, Tigerskoven, Savannen, Dyrehaven og Egebæksletten) er udstigning ikke tilladt. I porten modtager I et sikkerhedsark med disse områder markeret.
I Tigerskoven og Ulveskoven er det desuden ikke tilladt at køre med biler med blødt tag.
Motorcykler, cykler og gående har ikke adgang i områder med farlige dyr.

Stativer, bagage og cykler monteret på bilen
Stativer til f.eks. cykler, barnevogn, kajak o.l. må ikke være monteret på bilen ved kørsel i Tiger- og Ulveskoven. Det er desværre ikke nok, blot at afmontere cyklen – også stativet skal af. Dette gælder for stativer monteret på både anhængertræk og tag. Dette skyldes at tigrene kan finde disse stativer meget spændende…! Tagbokse af hård plast er som udgangspunkt velkomne, medmindre personalet på dagen vurderer det anderledes. Vi håber på jeres forståelse herfor – det gælder jeres sikkerhed.

Gratis parkering og masser af plads
Der er mange gode oplevelser udenfor bilen, så parkér på en af de tre store P-pladser ved hhv. Limpopoland, Abeskoven eller Dinosaurskoven. Medbringer I campingvogn, kan den med fordel parkeres ved Limpopoland, mens I kører rundt og nyder dyrene. I nærheden af alle tre parkeringspladser findes der udendørs spisefaciliteter med borde og bænke for medbragt mad. Husk at du ikke må spise eller drikke i dyrenes områder.

Vores oplevelser er for alle

I Knuthenborg Safaripark er der gode forhold for både handicappede og ældre. Alle kan på lige fod opleve det fantastiske nærvær til de vilde dyr og den smukke historiske park uden at skulle bekymre sig om trapper, dårligt underlag eller de sanitære forhold.

I selskab med dyrene
De store afrikanske, amerikanske og asiatiske dyr som næsehorn, giraf, bison og tiger opleves af sikkerhedsmæssige grunde altid fra bil.

I selskab med dyrene
Klappedyrene på Maglemer- og Bandholmmarken kommer meget ofte helt op på de asfalterede veje i parken, hvorfra man også som kørestolsbruger, har mulighed for at komme helt tæt på dem.
Gangstierne i de anlæg, som er beregnet for gående trafik, eksempelvis ved anlæg hos lemurer og kænguruer, er grusbelagte og kan benyttes af kørestolsbrugere. Der er gode adgangsforhold til et rigtig godt udsyn til bavianerne.

Sanitære forhold
I Limpopohuset findes handicaptoiletter. Huset er beliggende lige ved siden af den store parkeringsplads ved Limpopoland. Ved P-pladsen i Dinosaurskoven er der ligeledes et handicap-toilet.

Adgang for hjælpere
Hvis du som handicappet har behov for en ledsager, kan du få én (maks. én) ledsager med i safariparken gratis. Det forudsætter dog, at du kan fremvise gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicaporganisation eller Dansk Blindesamfund. Kortet fremvises ved billetkøb i porten.

Hjælpemidler
Ved henvendelse til Informationen i Limpopohuset, er det muligt at låne kørestole, så længe der er ledige stole. Kørestolsbrugerens sygesikringskort skal afleveres som sikkerhed i Informationen.

Parkeringsmuligheder
Der er tre centrale parkeringspladser: Foran Limpopohuset med Informationen og legeområde, ved Abeskoven med bavianer og Lemuranlæg samt en parkeringsplads ved Dinosaurskoven. Parkering er gratis i hele safariparken – og her er masser af plads!

Du kan ringe til vores Safariservice på 40 90 34 70, så kommer de og hjælper dig, så hurtigt de kan.

NYHED: CAFÉ FLINTEHUSET

I år åbner Café Flintehuset for første gang. Med inspiration fra den afrikanske restaurant Giraf Manor kan I nyde den lækre lokale gourmetmad, i mens I sidder i øjenhøjde med Savannens vilde dyreliv. Det er en unik frokostoplevelse, der ikke ses andre steder i Danmark

NAKURU
Nakuru er et hyggeligt spisested. Her får du lækre, sprøde pizzaer og gode salater.

KISUMO BURGERS
Kisumo Burgers vil berige dig med lækre burgere med grillet oksebøf og bacon, sprød paneret kyllingecuvette eller saftig pulled pork. Vi har naturligvis også en børneburger. Hertil serveres selvfølgelig lækre sprøde pommes frites.

CHURROS
I Limpopoland finder du Churros-huset lige ved siden af vandlegepladsen. Hvad skal dine churros toppes med: Softice, syltetøj, chokolade, eller noget helt fjerde?

CAFÉEN
i Caféen kan I slappe af i solen og nyde en kop kaffe. Det handler om kvalitetstid ligesom i resten af Knuthenborg Safaripark. Her er der bare mere af den, hvis I er forældre vel at mærke, for Cafeen ligger lige ud til Danmarks største naturlegeplads!

SOUVENIRS
I Limpopobutikken ved Limpopoland findes et stort udvalg af souvenirs, som bl.a. tøj, bøger, brugskunst, plys dyr, legetøj, postkort, smykker, puslespil. Her er lidt for en værd smag, – og pengepung. Det er også her I finder Knuthenborgs egne varer som bl.a. øl og marmelade. Kig en tur forbi, så hjælper vi gerne med, at finde den helt rigtige ting til jer.
Der er også mulighed for at finde lækre gaver, souvenirs mv. i Pangea. Pangea ligger i Dinosaurskoven og byder på alt fra fossiler til ispinde.

Ja, hunde er velkomne. De skal altid blive i bilen med lukkede vinduer, når I færdes i dyrenes områder. I Ulveskoven og Tigerskoven må hunden ikke være med i bilen, men skal placers ved “hundeparkeringen” udenfor disse anlæg under eget ansvar. Der er etableret skyggetag her. Udenfor dyrenes områder skal hunden altid føres i snor og efterladenskaber skal naturligvis fjernes. Hunden er også velkommen i Limpopoland, så længe den er i snor.
OBS: Husk aldrig at efterlade hunden i en varm bil!

Nej. For at opnå rabatten skal du købe din billet i porten og samtidig fremvise dit sæsonkort til den anden attraktion. Det er ikke muligt at få fratrukket rabat ved ankomst, hvis du allerede har købt billet i vores webshop. Det er ikke muligt at kombinere flere rabatordninger.

Der er aktiviteter for alle aldre i Limpopoland. I rutsjebanen Kampala Express skal børn være mindst 100cm og ifølge med en voksen for at prøve, og fra 125cm må børn køre alene.
I vandrutsjebanen Congo Splash må børn på mindst 120cm og ifølge med en voksen prøve og fra 140cm må børn prøve alene.

Sov blandt vilde dyr

Overnat i stemningsfulde telte på pæle med den smukkeste udsigt over Savannen eller Abeskoven

Book overnatning

Du får det hele med i prisen

Med en billet får du adgang til dyr, forlystelser, vandland og Danmarks største naturlegeplads.

Køb billet

Events og arrangementer

Vi arrangerer alt fra firmaevents, konferencer, konfirmationer, rundvisninger til oplevelser for skoleklasser.

Ring og høre mere