Quetzalcoatlus

En fortidig marabustork

Hvis du stod sammen med Triceratops og kiggede op på himlen for 68 millioner år siden, kunne du have fået øjenkontakt med et væsen der poserede i luften med et 10 meter langt vingefang og et halvanden meter langt, stift næb. Du kiggede direkte op i gabet på Quetzalcoatlus, en af de sidste flyveøgler, og det største flyvende dyr nogensinde. Efter at have hængt der i luften og kigget ned, har Quetzalcoatlus endelig fået øje på det den ledte efter – nemlig en død langhals, som den lander på jorden for at gå i gang med at æde. Mens den har stået der og slubret ådslet i sig, har den lignet meget en enorm udgave af en marabustork. Marabustorken har med sit skaldede hoved og bare hals, specialiseret sig i at stikke hovedet ned i gamle kadavre. For den bare isse gør det nemt at rengøre sig igen – så måske Quetzalcoatlus også har set sådan ud? Flyveøgler som Quetzalcoatlus bliver tit anset for at være dinosaurer, måske fordi de er lige så eventyrlige og levede samtidig, men de er ikke dinosaurer. De er deres helt egen type af dyr.

• Størrelse: Op til 12 meter langt vingefang og 5 meter høj
• Vægt: Omkring 250 kilo tung
• Periode: Seneste kridttid (68 – 66 millioner år siden)
• Føde: Kødæder, ådselsæder
• Fundsteder: Primært Texas