Kort &
Billetter

Merritskov

Merritskov i Bandholm, bag Knuthenborg Safaripark, hører under Knuthenborg Gods. Vildsvin er sat ud i Merritskov tilbage i 2017 i samarbejde med Miljøstyrelsen med det formål at skabe en biodiversitetsskov.

Hold afstand til dyrene

Mange ønsker et godt billede af vildsvinene i skoven og går derfor tæt på dyrene – også FOR tæt. Derfor må vi af sikkerhedsmæssige hensyn understrege, at skovens retningslinjer skal overholdes.

Reglerne for at færdes i Merritskov lyder

  • Bilkørsel forbudt.
  • Al færdsel skal ske på de afmærkede stier.
  • Hold mindst 100 meters afstand til dyrene.
  • Gå ikke mellem vildsvineso og grise.
  • Det er forbudt at fodre dyrene.
  • Kast ikke genstande efter dyrene.
  • Undgå at larme.
  • Hold altid hunde i snor og tæt på dig.
  • Henkastning af affald er forbudt.
  • Al færdsel sker på eget ansvar.
  • Hvis du føler dig truet af et dyr, så træk dig langsomt baglæns væk fra dyret.

Vi har desværre oplevet, at besøgende følger efter vildsvin  ind i skoven. Det kan være direkte livsfarligt for de besøgende, som følger dyrene ind på deres område, men også for de mennesker som man potentielt jager dyrene ud til. Det stresser også dyrene utrolig meget. De har deres fristeder, og dem skal man respektere .

Så vi beder jer, for dyrene, for skovens øvrige gæster og jer selv – hold jer på stierne og respektér skovens regler. De står ved alle indgange.