Oplev en dyrefodring helt tæt på
Kom med når vores dygtige dyrepassere fodrer parkens mange dyr. Undervejs kan I lære spændende facts om dyrenes liv i Knuthenborg.
Mørket oplyses med After Dark
Efterårsaftenerne i Knuthenborg er ikke helt som andre aftener. Til After Dark mødes efterårshygge, eventyr og en lille smule uhygge for hele familien. Lysene viser vej gennem skovene, og undervejs dukker særlige oplevelser op, som kun findes til After Dark.
After Dark kan opleves på udvalgte aftener i oktober.
Efterårsferie i parken
Fyld efterårsferien med oplevelser for hele familien i Knuthenborg. Nyd udsigten til alle dyrene, gå på opdagelse blandt ægte dinosaurskeletter i Evolutionsmuseet, og oplev parkens smukke efterårsfarver.
I efterårsferien venter der også særlige oplevelser undervejs – blandt andet kan I komme tættere på fortællingen om vores asiatiske sortbjørne og deres nye liv i Bjørneskoven.
Når mørket falder på, er dagen ikke nødvendigvis slut. Under After Dark kan I opleve parken i et helt andet lys.
En efterårsdag med masser at opleve – fra de første dyr på savannen til mørket sænker sig over Knuthenborg.
Jul i Knuthenborg
Når vinteren lægger sig over Lolland, åbner vi for første gang i mange år portene til Jul i Knuthenborg – en stemningsfuld juleoplevelse i Knuthenborg Safaripark for hele familien.
I Limpopoland samles julestemningen med gran, lys, varme smage og hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Her kan I nyde gløgg og lune juleinspirerede retter ved de knitrende bålfade, mens resten af parken ligger vinterlig og rolig med dyreoplevelser, åben Elefantstald og Evolutionsmuseet.





