Billetter

NYHED: Permtidens monstre

Knuthenborg Naturhistorisk Samling illustration af Dimetrodon

Forestil dig en verden fyldt med guldsmede på størrelse med krager og tusindben lige så lange som biler. En verden hvor landjorden var spækket af gigantiske padderokker, bregner og nåletræer. En verden hvor livet hovedsageligt befandt sig i vand. Sådan så jorden ud for omkring 299-252 mio. år siden – i permtiden. Tiden før dinosaurerne og den sidste del af Jordens oldtid, Palæozoikum.

I 2022 åbnede Knuthenborgs Naturhistorisk Museum ikke bare op for dinosaurernes verden, med udstillingen af verdens bedst bevarede eksemplar, af en af de ultimative dræber-dinosaurer Allosaurusen Big Joe. Du får også et unikt indblik i permtiden, tiden før dinosaurenes æra, i Europas største udstilling om permtiden.

Vi starter i vandet, hvor livet på Jorden begyndte. Langsomt bevæger vi os op på land sammen med skeletterne af de oldgamle permdyr – vores tidlige forfædre.

Oplev herskeren Dimetrodon og otte andre ægte skelletter af permdyr

Vores tidligste forfædre

I permtiden blev de første dyr tilpasset livet på land. Evnen til at trække vejret og kommunikere på land opstod. Det blev grundstenen til den store diversitet af pattedyr, dinosaurer og fugle mv., som har levet på land lige siden. Knuthenborgs nye store museum af dyr fra permtiden giver os derfor et helt unikt indblik i livets udvikling. Læs mere om hele samlingen her

I løbet af permtiden samledes superkontinentet Pangea, som skabte store miljøændringer. Før Pangea bestod naturen af kæmpestore sumpskove og en enorm vækst og diversitet i planteriget. I løbet af permtiden ændrede klimaet sig drastisk og blev mere tørt med få, fugtige områder. Det betød at dyre- og plantelivet måtte kæmpe for at tilpasse sig livet på de tørre jord.

Klimaforandringer

Permtiden sluttede for ca. 252 mio. år siden med verdenshistoriens mest voldsomme masseudryddelse, ’The great dying’. Forskere mener, at masseudryddelsen skete på grund af klimaforandringer, drastiske temperaturstigninger og enorme mængder udledning af CO2.

Mere end 90% af alle arter uddøde som konsekvens af klimaforandringerne. Størstedelen af datidens store grupper af planter, dyr og mikrober forsvandt for evigt. Når klimaet og miljøet ændres drastisk over en forholdsvis kort periode, kan arterne umuligt nå at tilpasse sig de nye forhold. Evolution foregår nemlig over mange generationer. Når en art uddør, genopstår den aldrig igen, men de ca. 10% af arterne, som formåede at overleve forandringerne, blev udgangspunktet for alt det liv, vi har på Jorden i dag.

Den viden, vi har om tidligere masseudryddelser, og især ‘The great dying‘, kan give os indsigt i, hvad konsekvenserne er, hvis en stor andel af Jordens arter uddør på baggrund af klimaforandringer.

The great dying‘ blev startskuddet til dinosaurernes tid, som du kan opleve helt tæt på i udstillingen af Big Joe, verdens mest intakte skelet af dræber-dinosauren Allosaurus. Læs mere her.