Kort &
Billetter

Camp Wood Buffalo

Overnat i naturen i Camp Wood Bufallo i Ulveskoven i Knuthenborg

Forestil jer, at vågne op og kigge direkte ind i øjnene på et imponerende rovdyr! Tør I? Så er en tur i Camp Wood Buffalo det rigtige valg. Her oplever I de arktiske ulve helt tæt på – der er kun en glasrude mellem jer. I får et unikt indblik i de smukke rovdyrs imponerende færden, når I observerer flokkens dynamik med alfahannen i spidsen. Går I ud af hytten, når I til jeres private veranda, hvor I kan nyde udsigten over de majestætiske bisonokser og elge, mens ulvene hyler i baggrunden. I Camp Wood Buffalo skinner den nordamerikanske stemning igennem hele vejen rundt. Derfor har vi i dette område bygget en hytte, så I bedre kan holde varmen om natten året rundt.

Når parken lukker for dagsgæster, har I parken for jer selv og I får en endnu vildere oplevelse med mange aftenoplevelser. Stil dine spørgsmål, når aftenværten fortæller lidt om ulvene ved ulvehytten eller besøg elefantstalden, Evolutionsmuseet og Dinosaurskoven. Det bliver ikke vildere. Efter en god nats søvn starter morgenen med, at ulvene fodres, og der er en stor chance for, at de kommer forbi Jeres vindue i hytten, hvor I kan se dem tæt på.

Nyd en af vores lækre måltidskasser på terrassen, mens dyrenes silhouetter anes i solnedgangen.

Alle priser inkluderer adgang til safariparken i to dage for 6 personer, overnatning i Knuthenborg Camp, aftenoplevelse, el, vand og slutrengøring.

I tilfælde af f.eks. voldsomt vejr, i perioder med lave temperaturer, ved sygdom i flokkene eller andre akutte situationer, kan det ske, at nogle dyr ikke er ude i de store områder.

Ønsker du at booke mere en én overnatning, kan du efter valgt ankomst- og afrejsedato i bookingkalenderen trykke på knappen ”tilføj telt”.

Om hytterne

I hytterne er der plads til seks gæster og de indeholder både køkken og badeværelse, samt en stor veranda i øjenhøjde med dyrene. En stor del af interiøret er bygget af træ fra Knuthenborgs egne skove. Og i Camp Wood Buffalo også en rude midt i hytten med udsigt direkte ind til ulvene.

Spar tid på madlavningen og køb lækkert økologisk og bæredygtig mad af lokale råvarer med til opholdet. Det er nu også muligt, at tilkøbe børnevenlige muligheder, samt 2 lækre desserter til at afrunde middagen med. Alle bestilte forplejningspakker vil blive leveret til jeres telt på ankomstdagen, og kræver blot let tilberedning på enten grill eller i teltets køkken, inden servering. Se måltidskasserne her.

Her finder du FAQ for Knuthenborg Camp.

Se kort over camp-områderne her.

FAQ

Find svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende overnatning i Knuthenborg Camp glamping.

Læs mere