Kort &
Billetter

Parasaurolophus

En brølen breder sig

Eucalyptus, magnolia, tulipantræ, kaneltræ. Laurbær, valnød og platan. I dette paradis slentrer vores andenæbs-øgle, Parasaurolophus, omkring. Den står på to ben nå den skal rive lidt bark af kaneltræet, og lunter videre på fire ben mod tulipantræet – lidt ligesom gorillaer der også kan rejse sig på to ben, men ynder at gå på fire ben når de skal længere. Parasaurolophus havde, ligesom andre andenæbs-øgler, den særeste udsmykning ovenpå hovedet. Et op til én meter langt, bagudstikkende, rørlignende gevækst der stod ud fra toppen af hovedet. Hvad søren de har brugt denne specielle ting til, er meget omdiskuteret. Pynt og varmeregulering har været foreslået, men nye CT skanningsteknikker tyder på at andenæbs-øglerne har brugt deres hoved-udsmykninger til at sige lyde med – ligesom elefanters snabler. Lydende har været dybe og brølende så de har kunnet høres langt væk gennem den store eukalyptusskov, og på den måde kalde andre andenæbs-øgler til eller skræmme fjender væk.

  • Størrelse: Omkring 9,5 meter lang
  • Vægt: Omtrent 2,5 tons tung
  • Periode: Sene kridttid 76,9 – 73,5 millioner år siden
  • Føde: Planteæder
  • Fundsteder: Nordamerika og muligvis Asien